Uderum til udfordring, bevægelse og samvær

Uderum til udfordring, bevægelse og samvær.
Vi vil skabe sundhed og trivsel for alle borgere i Hornsyld og omegn.Det er en særlig udfordring på den ene side at skabe et særligt, udfordrende ungdomsmiljø med udgangspunkt i skole og klub og samtidig kunne rumme alle borgere.
Det er ligeledes en udfordring at skabe lighed i sundhed ved at aktivere de motorisk svage, de overvægtige og de kronisk syge borgere
Viser opslag med etiketten Under åben himmel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Under åben himmel. Vis alle opslag

mandag den 19. november 2012

Arbejdsdag 3. november

De frivillige gjorde igen et fint stykke arbejde, da der i lørdags var indkaldt til arbejdsdag. Det var især på aktivitetsalléen og bibliotekstorvet, der blev gjort en indsats.
Begge steder blev der plantet, på aktivitetsalléen store lindetræer, på bibliotekstorvet taks og bunddække af efeu.
Desuden blev der opsat tre nye bænke og nogle sekskantede sten. Alt i alt en produktiv dag, hvor vi fik rigtig meget fra hånden.










lørdag den 15. september 2012

Arbejdsdag d. 3. november, den sidste indsats?

Tak for indsatsen i begyndelsen af juni, hvor vi brugte et par dage på at lægge fliser m.m. på ankomsttorvet. Der var rigtig mange Hornsyld borgere der hjalp til, og det gik fantastisk med at få lagt de mange fliser. Vi er mange, der glæder os over resultatet, når vi kommer forbi HIC. Der kommer stadig rigtig meget positiv respons, også fra besøgende udefra.
I oktober får vi besøg af folk fra firmaet Elverdal, der etablerer aktivitetsfaciliteter (trænings- og legeredskaber).
Herefter skal vi selv i gang. Der skal plantes allétræer, vi skal lægge stenmel ud på stien (vi har pt ikke penge til asfalt), placere 6-kantede sten, plante på bibliotekstorvet, og montere de nye bænke.
Alt dette gør vi lørdag d. 3. november kl 8.30- ca. 16.00. Vi håber du har lyst til at give en hånd med, samt at du vil hjælpe med at rekruttere frivillige i dit netværk.
Det frivillige arbejde er en forudsætning for at vi kan blive helt færdige, ligesom det er en forudsætning for at vi kan få udbetalt de sidste tilskudspenge, fordi det frivillige arbejde indgår i vores medfinanciering, og tæller 100 kr pr time, så 30 frivillige i 8 timer hver giver et afkast på 24.000 kr.
Vi vil gerne have dit tilsagn om deltagelse på mail til torsonne@gmail.com hurtigst muligt
Herunder kan I se noget af det, der er på vej:











mandag den 31. oktober 2011

I den syvende himmel

Vi havde en dejlig indvielse med mange mennesker og god stemning. Skønsmæssigt deltog ca. 150 mennesker.
Det hele startede med festlig lille koncert med Horsens Jagthornsblæsere.
I forlængelse heraf takkede Torsten alle der har bidraget til projektet inden formanden for Borger, sundheds og kulturudvalget, Torben Frandsen, der gav projektet mange pæne ord med på vej, inden markerede indvielsen ved at sende balloner i himlens farver til vejs.
Herefter havde vi en fin oplevelse med ungdomsskolens parkourhold, der leverede en formidabel flot opvisning.
På bibliotekstorvet, hvor der også blev spillet petanque, sang alle med på "Ud under åben himmel" (se det tidligere indlæg) akkompagneret af Skolen I midten. Mange fik også prøvet sig selv af med lidt ACT-træning inden forsamlingen hyggede sig med varm suppe og øl/vand
Parkour
Under åben himmel
Torben Frandsen
Balloner
SIMs band
ACT-træning
Hygge på bibliotekstorvet
Torsten taler


søndag den 30. oktober 2011

Sang ved Indvielsen 30. oktober

I forbindelse med indvielsen fik "Under åben himmel" en dejlig sang skrevet til lejligheden af  Lisbeth Krogh Lund. Vi siger mange tak til Lisbeth for den dejlige sang. melodien er selvfølgelig Ud under åben himmel


Lyt til en lille bid af sangen her:



Og her kommer så teksten:


1.
Man mødtes et sted – havde rammen,
man satte sig ned – talte sammen,
der blev ønsket ting,
fra folk rundt omkring,
en del arkitekter kom i sving.

Vi sku’ ud – ud under åben himmel,
ja, vi sku’ ud, ja, alle og enhver,
vi sku’ ud – ud under åben himmel,
og samles i en vrimmel,
ud under åben himmel.

2.
Og så tog vi ud, hvor det ”sne’er”,
vi skulle ha’ bud – på ide-er,
men penge sku’ til,
når meget man vil,
så søgning ved fonde stod på spil.

Vi sku’ ud – ud under åben himmel,
ja, vi sku’ ud, ja, alle og enhver,
vi sku’ ud, ud under åben himmel,
og samles i en vrimmel,
ud under åben himmel.

3.
Det var ej kun sjov, alt sku’ passe,
og vi sku’ ha’ lov til en masse,
og der blev brugt ben
af alle og én
blandt andet så fik vi siddesten.

Og ku’ gå ud – ud under åben himmel,
ja, ku’ gå ud – ja, alle og enhver,
vi ku’ gå ud, ud under åben himmel,
og samles i en vrimmel,
ud under åben himmel.

4.
Når blot man er nok – til at støtte,
og løfter i flok, kan det nytte,
og frivillighed,
gav pander med sved,
og enden det blev et herligt sted.

Så kom ud – ud under åben himmel,
ja, kom kun ud, ja, alle og enhver,
kom kun ud – ud under åben himmel,
bliv samlet i en vrimmel,
ud under åben himmel.

5.
Parkour og Petanque – kø’r og grise,
og hvis man har trang, kan man spise,
graffiti og spil,
”hæng ud”, hvis du vil,
for pladsen til stort og småt er til.

Så kom ud – ud under åben himmel,
ja, kom ud, ja, alle og enhver,
kom kun ud – ud under åben himmel,
bliv samlet i en vrimmel,
ud under åben himmel.

6.
For gammel og ung – atmosfære,
til let og til tung – plads kan være,
til møde og leg,
et stop på din vej,
ja, pladsen er til at hygge sig.

Så kom ud – ud under åben himmel,
ja, kom ud, ja, alle og enhver,
kom kun ud – ud under åben himmel,
bliv samlet i en vrimmel,
ud under åben himmel.

7.
Når sammen man står, kan det hænde,
lidt himmel man får – uden ende,
en hjælpende hånd,
og fællesskabs ånd,
nu skal vi ta’ vare på det bånd:

og gå ud – ud under åben himmel,
ja, vi skal ud – ja, alle og enhver,
vi skal ud – ud under åben himmel,
og samles i en vrimmel,
ud under åben himmel.

8.
Hurra skal vi ha’ – det er sikker,
det er vores dag, når vi kigger
på himlen så stor,
på stedet vi bor –
så kan vi nu synge højt i kor:

Vi skal ud – ud under åben himmel,
ja, vi skal ud, ja, alle og enhver,
vi skal ud – ud under åben himmel,
og samles i en vrimmel,
ud under åben himmel.

Lisbeth Krogh Lund, 2011  

lørdag den 29. oktober 2011

Indvielsen i morgen søndag d. 30. oktober kl 13.00

Vi håber på stor tilslutning til indvielsen i morgen. Vi starter på "ramblaen" kl 13.00 præcis, hvor vi bliver kaldt sammen af jagthornsblæserne.
Efter talerne og Torben Frandsens officielle indvielse skal vi synge en sang specielt lavet til lejligheden af  Lisbeth Krogh Lund.
Du får mulighed for at prøve ACT-træning. Det står for Advanced Circuit Training, og er en træningsform, der vinder indpas lige nu. Instruktør er Alfred Larsen fra DGI.
Der er også Parkouropvisning. Det er Ungdomsskolen der står bag. Se hvordan man udnytter de eksisterende rum til fysisk træning, og til at udfordre sig selv på nye måder.
Der er også mulighed for at se og afprøve det nye område til petanque.
Endelig er der lidt varmt at lune sig på. På gensyn.
Vejrudsigten lover nogen sol, 13 grader og næsten ingen nedbør. Så rigtig fint vejr for årstiden


De første skitser af ramblaen i Hornsyld

Bænkebord til cafémiljø

Udsmykning i "Urban Jungle"

Hængekøje i brug

tirsdag den 28. december 2010

Overdækninger fra Base Structures

Se detaljer på firmahjemmeside


Forslag til overdækning over centrets hovedindgang

Overdækning til bibliotekshjørnet

Rambla/Urban Jungle: Overdækning ved containere

Ventespot ved multibanen foran skolen

søndag den 19. december 2010

Mødeplan m.m.

Tilsagn om 680.000 kr inden jul var mere end jeg havde turdet drømme om. Det betyder også, som jeg ser det, at det bliver mere og mere realistisk at starte anlægsarbejdet på Rambla og Urban Jungle i det tidlige forår. Derfor er det også vigtigt at få de sidste ansøgninger sendt afsted, fordi det de fleste steder er et krav, at projektet ikke er påbegyndt, inden der er givet tilsagn.
Mange har nu meldt tilbage på vores Doodle-side. Det bliver svært at planlægge møder, hvor alle kan deltage, hvis de skal spredes jævnt henover perioden. Jeg foreslår derfor de dage, hvor flest muligt kan deltage:


Mødedato
kaffe
kage
5. januar kl. 19.15-21.00
Bettina
Torsten
3. februar 19.15-21.00
Marie Louise
Frans
23. februar 19.15-21.00
Grethe
Bettina
15. marts 19.15-21.00
Else
Else
5. april 19.15-21.00
Louise
Grethe

Forslag til dagsorden:

  1. Siden sidst
  2. Inspirationstur: Hvor langt er vi?
  3. Mødeplan. Medbring kalender
  4. Synliggørelse af projektet
    1. På nettet
    2. Sponsorer
    3. Fundraising: barometer eller lignende
    4. T-shirt med logo (som ikke findes, endnu) og sponsornavne?
  5. Status på fondsansøgninger m.m. Hvor langt er vi? (Se også styrearket)
  6. Tovholdere på delprojekter
  7. Projekt og økonomistyring
  8. De næste skridt - aktuelle udfordringer
  9. Evt

lørdag den 18. december 2010

Tilsagn fra Lokale- og anlægsfonden

I dag, den 18. december, var der godt nyt i posten:
Bestyrelsen i Lokale- og anlægsfonden har behandlet vores ansøgning, og har beslutte at bevilge et etableringstilskud på op til 150.000 kr

torsdag den 25. november 2010

Styreark

Styrearket med budget, etapeopdeling, kontaktinfo, ansøgninger og meget mere kan findes på denne adresse:
Styreark